Old Fashioned – Den tidløse klassiker

Old Fashioned er en cocktail, der emmer af historie og tradition. Den er et bevis på, at simple, velbalancerede drinks aldrig går af mode. Dens oprindelse kan spores helt tilbage til midten af 1800-tallet, og i dag er den stadig en favorit blandt cocktailentusiaster.

IGS’ bedste opskrift på Old Fashioned

Typisk laves en Old Fashioned med bourbon eller rye whiskey, men du kan også eksperimentere med brandy eller cognac for en anderledes smagsoplevelse. Sødmen kommer fra sukker eller sukkersirup, mens bitterheden oftest leveres af Angostura bitters – dog kan varianter som orange bitters eller Peychaud’s bitters tilføje ekstra kompleksitet. Isterningerne sørger for den rette fortynding, så smagene for alvor kan folde sig ud.

Ingredienser (pr. cocktail)

✔️ 60ml Bourbon eller Rye whiskey
✔️ 2 dashes Angostura bitters
✔️ 10ml sukkersirup (eller 1 sukkerknald)
✔️ Isterninger
✔️ Appelsinskal til garnish

old

Lad os servere din næste Old Fashioned

Sådan laver du den perfekte Old Fashioned

1

Køl dit mixing-glas ned

Start med at afkøle dit mixing-glas for at sikre, at drinken holder sig dejligt kold.

2

Tilsæt whiskey, bitters- og sukker

Hæld din whiskey, et par dashes bitters- og sukkersirup (eller sukkerknald) i glasset.

3

Fyld glasset med isterninger

Tilsæt isterninger – helst store, da de smelter langsommere og ikke vander drinken unødigt ned.

4

Rør grundigt i 20 sekunder

Brug en barske til at røre drinken forsigtigt i ca. 20 sekunder. Dette sørger for en jævn temperatur og perfekt fortynding.

5

Hæld cocktailen i et lowball glas

Tag et lowball glas fyldt med is, og si cocktailen over i glasset.

6

Pynt med en appelsinskal

Brug en tyndskræller eller en lille kniv til at skære en lang strimmel appelsinskal. Vrid skallen over drinken for at frigive olierne, gnid den langs kanten af glasset, og læg den på toppen som garnish.

Kalorieindhold i en Old Fashioned

Det kan være svært præcist at beregne kalorier i en cocktail, da det afhænger af de specifikke ingredienser. Dog indeholder en Old Fashioned typisk mellem 150-170 kalorier. Hvis du vil reducere kalorieindholdet, kan du udelade sukkersiruppen eller bruge en mindre mængde.

Hvad passer godt til en Old Fashioned?

Den rige, komplekse smag af whiskey, bitters og en smule sødme gør, at en Old Fashioned passer perfekt til mad med dybde og fedme. Prøv den sammen med:

🥩 En god bøf – særligt ribeye eller filet mignon. Whiskeyens fylde matcher perfekt med en saftig, grillet steak.
🧀 Charcuteri og røgede oste – krydrede pølser, speget skinke og modne oste balancerer drinkens varme og bitterhed.
🍫 Mørk chokolade – den intense, let bitre chokoladesmag spiller godt op mod whiskeyens sødme og kompleksitet.

Klar til at shake en Old Fashioned som en professionel?

Old-Fashioned-cover

Historien bag Old Fashioned

Der er lidt mystik omkring Old Fashioneds oprindelse, men man mener, at cocktailen stammer fra USA i 1800-tallet. Dengang begyndte bartendere at lave mere avancerede drinks, men nogle gæster bad om en “old-fashioned whiskey cocktail” – altså en simpel drink lavet på den klassiske måde. Navnet hang ved, og sådan blev Old Fashioned født.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Det afhænger helt af din smag! Bourbon giver en blødere, sødere smag med noter af vanilje og karamel, mens rye whiskey har en mere krydret, tør profil. Prøv begge og find din favorit!

Traditionelt muddles en sukkerknald med bitters og en smule vand, men sukkersirup fungerer lige så godt og giver en mere ensartet sødme. Hvis du bruger sukkerknald, så sørg for, at det opløses helt.

I slutningen af 1800-tallet begyndte bartendere at eksperimentere med mere komplekse cocktails. Derfor begyndte nogle gæster at bede om en “old-fashioned” whiskey cocktail – altså en whiskeydrink lavet på den simple, originale måde.

Appelsinskallen tilføjer en frisk citrusaroma, som giver en ekstra dimension til cocktailen. Det vigtigste er at twiste skallen over drinken, så de naturlige olier frigives, og derefter gnide den langs glassets kant. Det handler mere om duften end selve garnituren!

Lær om andre cocktails

Smag på den perfekte Old Fashioned

Hvis du virkelig vil lave en god Old Fashioned, kan vi dog også varmt anbefale at deltage i et af vores cocktailkurser med professionelle bartendere, så du kan lære endnu flere tricks til at lave perfekte drinks. Hvis du hellere vil have dine drinks serveret til dig og dine gæster, kan du med fordel overvej at hyre en professionel bartender til din næste fest for at imponere dine gæster med de bedste cocktails og drinks.

pexels-nadin-sh-78971847-19252758

Sip, savor, and share